Byg dine drømme sammen med os

DBSTU brochure januar 2024

HandelsSTU

Vores HandelsSTU er inspireret af erhvervsuddannelserne, og vi mener, at læring bedst opnås ude i virkeligheden. Med vores lærepladsmodel adskiller vi os fra mange andre uddannelsessteder, hvor man primært går i skole, kombineret med lidt praktik i en virksomhed. Hos os er det omvendt!

Hos os arbejder vi sammen om at bringe din drøm til virkelighed i en start-up virksomhed, eller du bliver lærling i vores virksomhed Danish Global.

Danish Global er en virksomhed, der eksporterer varer til hele verden. Virksomheden har siden maj 2018 sendt slik, fødevarer m.m. ud til hele verden. Læs mere om Danish Global under menupunktet "uddannelsen".

På uddannelsens første år er du 'Dreamster'. Det er en grunduddannelse med fokus på at afklare dine drømme og kompetencer samt få grundlæggende viden om, hvordan virksomheder fungerer.

I slutningen af uddannelsens første år skal du vælge, om du på 2. og 3. år skal være StartupLærling på Dreambuilders Startup-akademi, eller BrancheLærling hos Danish Global.

Som StartupLærling skabes læring gennem iværksætteri og handling i praksis. Vi gør sammen din idé til virkelighed. Det kan være hvad som helst: Super Piratos på abonnement, en havevirksomhed eller noget helt tredje.

Som BrancheLærling i Danish Global er du lærling i den virksomhed, du kender fra 1. år.
Du kan vælge mellem lager og logistik, kontor/administration eller salg og markedsføring..

Dreambuilders STU

Vi har grundlagt Dreambuilders STU fordi, vi gennem mange år, har erfaret, at de eksisterende STU-uddannelser typisk mangler noget. 

Vi ønsker, med Dreambuilders STU, at skabe muligheden for, at du kan udvikle dig personligt ved at deltage i et arbejdsfællesskab med os og andre unge, hvor vi forventer noget af hinanden …og selvfølgelig også hjælper hinanden. Ingen skal stå alene. 

Læs mere om baggrunden for opstart af vores HandelsSTU og om os, ved at trykke på den orange knap herunder.

Skal du tage din STU hos os?

Ring, skriv eller send os dine oplysninger, så kontakter vi dig og aftaler en dag, hvor du kan komme og besøge os.